Billede beskrivelse

Martin har en plan: Vil vokse med 10 millioner kroner

28. april 2024 kl. 19.00

HIRTSHALS: Super Brugsen i Hirtshals har en plan. De vil vækste med 10 millioner de næste to år.

- Sammen med bestyrelsen har jeg lavet en konstruktiv handlingsplan, der går ud på at vækste i omsætningen med 10 millioner over de næste to år, og det vil vi gøre ved at være aktivt konkurrerende med vores priser, siger uddeler Martin Halle.

Billede beskrivelse

For vækst kommer ikke af sig selv.

- Der skal sættes ind på alle fronter i god butiksdrift for at få en større markedsandel, og det vil vi gøre ved at følge en aktiv handlingsplan, som vi har lagt, siger Martin.

Super Brugsen i Hirtshals har årsmøde den 24. april, og det afholdes på Oceanariet, hvor der kan købes spisebilletter for 50 kroner ved kassen.

Billede beskrivelse

Bestyrelsesmedlem Nete Dalsager, der har været med i bestyrelsens arbejde siden 1992, har meddelt, at hun stopper til næste årsmøde i 2025, hvor Super Brugsen i Hirtshals samtidig vil fejre sit 50-års jubilæum i marts måned. Her vil man også fejre Nete Dalsgaards lange tid i Brugsens bestyrelse.

Der er 2532 medlemmer i Brugsen i Hirtshals, og der er i omegnen af 50 millioner i omsætning. Butikken giver et solidt overskud.

- Vi har en god vækst på næsten alle fronter lige nu, siger Martin Halle, der er uddeler i byens største butik.

Billede beskrivelse

Martin Halle tilføjer, at medlemmer og kunder altid er velkomne til at komme med forslag.

- Jeg hører, hvad der bliver foreslået, og det prøver vi at gøre noget ved. Det er jo medlemmernes butik, siger Martin Halle fra Super Brugsen i Hirtshals, som også gør opmærksom på, at Brugsen holder åbent i pinsen og på helligdagene, og det kommer ikke til at gå stille af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste