Billede beskrivelse

Markant forandring: Nordjysk bilhus udvalgt som eneforhandler af Ford og Hyundai

08. februar 2025 kl. 09.01

Rettidig omhu "i en branche der er under stor transformation i disse år". 

Sådan skriver bilhuset Brdr. Hosbond i en pressemeddelelse, hvori man også annoncerer, at man er blevet udpeget af Nic. Christiansen Gruppen som partner og forhandler af Ford- og Hyundai-biler i hele Nordjylland. 

- Vi kan bekræfte, at vi har indgået en aftale med importøren, som betyder, at vi fremover får ansvaret for forhandlingen af for Ford og Hyundai i Nordjylland. På nuværende tidspunkt kan vi ikke være mere konkrete om hvad der kommer til at ske, end at partnerskabet indebærer en væsentlig udvidelse af vores nuværende forretningsområde, siger Mikkel Hosbond, der er driftsdirektør i Brdr. Hosbond. 

At Brdr. Hosbond er blevet udvalgt som eneforhandler af Ford- og Hyundai sker som en konsekvens af, at Nic. Christiansen Gruppen er ved at "konsolidere forhandlernetværket med henblik på at fremtidssikre salget af deres to centrale brands", lyder det i pressemeddelelsen. 

- Vi forventer, at den nye aftale betyder, at vi kommer til at udvide medarbejderstaben, men ellers har vi lige nu fokus rettet mod processen med at afdække de bedste samarbejdsmuligheder til forhandlernetværket, med henblik på at få etableret det optimale setup for både Ford og Hyundai i Nordjylland. Selv om der samlet set bliver færre udsalgssteder end der er i dag, så kan nordjyderne godt forvente, at både Ford og Hyundai bliver tilgængeligt i hele regionen, siger Mikkel Hosbond. 

Det nye partnerskab træder i kraft fra januar 2026. 

Brdr. Hosbond har i dag bilhuse i Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste