Billede beskrivelse

"Markant ændring": Vi er blevet helt vilde med ismaskiner, afslører nye tal

03. december 2024 kl. 10.01

Pricerunner tracker hvert eneste år trafikken i Black Friday- og Black Week-dagene. 

Og i år har tallene vist en "markant ændring" i danskernes - og dermed også nordjydernes - købsadfærd.

Det skriver prissammenligningssiden i en pressemeddelelse. 

- Når vi analyserer trafikken, står det klart, at danskerne stadig er glade for Black Friday. Alene i Black Friday-ugen havde vi over 2 millioner sammenligninger på hjemmesiden. Men der er sket en ændring i de produkter, vi sammenligner priser på, siger forbrugeranalytiker ved Pricerunner, Brian Kjer Sommer. 

Han kunne samtidig se, at særligt én kategori stak ud fra de andre, når det kom til udviklingen fra sidste års Black Friday-ræs. 

Nemlig ismaskiner.

Søgninger efter den populære køkkenmaskine steg således med 365 procent sammenlignet med 2023 - og det er den absolutte topscorer inden for det parameter. 

- I år har forbrugerne kigget mindre på elektronik, mens sko, tøj, parfume og sågar bøger har fået ekstra opmærksomhed. Airfryeren mistede pusten i år, mens ismaskinen blev årets helt store overraskelse, siger Brian Kjer Sommer. 

Ændring fra 2023 til 2024 på klik til kategorier på Pricerunner

  • Ismaskiner: + 365 %
  • Sko: + 52 %
  • Bøger: + 25 %
  • Tøj: + 16 %
  • Høretelefoner: + 11 %
  • Parfumer:  + 8 %
  • TV: - 1 %
  • Bærbar: - 7 %
  • Mobiltelefoner: - 11 %
  • Legetøj: - 14 %
  • Spillekonsoller: - 45 %
  • Airfryere: - 63 %
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste