Marie og Bo har ejet butikken i ti år: Derfor elsker de deres arbejde
Hirtshals Indkøb er en uundværlig butik på havnen i Hirtshals.
Butikken har alt det, man skal bruge til fiskeri. Det gælder både grej, tøj samt lidt våben med luftrekyl i.
Marie og Bo Løth Jørgensen har nu haft Hirtshals Indkøb i 10 år. Forinden havde de været købmænd i cirka 10 år, hvor de havde SuperBest i Hanstholm samt fire andre mindre butikker med dagligvarer.
Bo Løth Jørgensen har også været været i konsulentbranchen.
- Nu har vi Hirtshals Indkøb, og det er en god forretning. Det er dejligt at handle med folk over disken, og her har vi en arbejdstid, der er til at leve med. Da vi var købmænd i dagligvarehandlen var en arbejdsuge langt over 100 timer. Tit var vi først hjemme klokken 22.00 om aftenen, og så skulle der jo laves aftensmad. Det var en livsstil, og det var også sjovt, men vi nyder at være i Hirtshals. Det er en dejlig by, siger de begge.