Billede beskrivelse

Mangeårig formand takkede af, da SuperBrugsen Hirtshals holdt medlemsmøde

27. marts 2025 kl. 18.00

Nete Dalsgaard har været medlem og siden formand for brugsforeningen i Hirtshals siden 1992. 

Men nu er det slut, og det var derfor med vemod, hun takkede af på et medlemsmøde tirsdag aften.

På selvsamme møde benyttede Nete Dalsgaard og uddeler Martin Halle lejligheden til at fremhæve det lokale perspektivskift med langt skarpere fokus på lokalsamfundet - samt den aktive inddragelse af både medlemmer og borgerne i Hirtshals.

Billede beskrivelse

Martin Halle kunne desuden berette, at "2024 er gået fantastisk godt med et godt salg". 

- Vi har lavet en driftsforbedring på ca. 1,2 million kroner, og af dem har vi brugt 500.000 på renovering af lager og butik. Her er der også blevet lavet bedre personaleforhold, fortalte han på mødet. 

I alt er der 40 ansatte i SuperBrugsen i Hirtshals, og dem vil Martin Halle gerne sikre, at de har et godt arbejdsmiljø hver dag. 

Billede beskrivelse

- Det er vigtigt, at alle medarbejderne trives godt på arbejdspladsen. Vi har også den glæde at kunne konstatere en stor tilfredshed fra personalets side. Det viste en medarbejderundersøgelse, der for nylig er blevet lavet, fortalte Martin Halle, som samtidig erklærede sig tilfreds med antallet af aktiviteter i SuperBrugsen: 

- Dem vil der komme mange flere af her i 2025. Vi skal jo huske, at vi er en forening, og det forpligter os til at være meget aktive over for vore medlemmer og kunder hele tiden.

Uddeleren slog samtidig fast, at han "altid er klar til en god snak om forholdene i SuperBrugsen". 

- Det er vigtigt, at det er mig som uddeler, kunderne kan henvende sig til, hvis der er kritik af vores kundebetjening, eller hvis man som kunde har forslag til forbedringer af vores kundebetjening og service, understregede han. 

Billede beskrivelse

Martin Halle har været uddeler i SuperBrugsen Hirtshals i omtrent tre år. 

I valget til medlemsrådet var der genvalg til de 4 garvede medlemmer Åse og Irene samt Bente og Kenneth. 

Nyvalgt blev Birk Toft Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste