Lone har syet tøj til Dansk Melodi Grand Prix - nu tager hun tråden op hos Christian Herretøj
Lone Berg Mortensen er blevet ansat som ny skrædder hos Christian Herretøj i Hjørring.
Lone bor i Brønderslev, er 54 år og gift med Jørn. Sammen har de fire voksne børn.
Oprindeligt er hun uddannet beklædningsoperatør. Derefter tog hun uddannelsen som dameskrædder.
Hun har arbejdet på mindre systuer og fabrik og har haft egen systuen hjemme. Hun har været med til at sy en del profilbeklædning til Norge, til hoteller og til flypersonale.
Derudover har hun været med til at sy tøj til Tivoli Garden, Vejen Garden, Hobro Garden og til det Danske Melodi Grand Prix.
Lone har erfaring med omforandring og ny syning - og hun har lidt kendskab til konstruktion.
De seneste små syv år har hun været skrædder i Salling for alle afdelinger - selvfølgelig med omforandring af tøj, men også reparation af diverse tasker, bamser, nisser, sengetøj osv.