Christian Fuglsang er opvokset i Tårs og er en del af sneakers-trioen bag Errant. Arkivfoto: Lars Pauli
Shopping

Lokale sneakers-knægte fra Tårs tænker stort - har nu også fået foden indenfor i fysiske butikker

21. august 2021 kl. 12:00

Sneakers-firmaet Errant består af Tårs-drengene Christian Fuglsang (30) og Mads Frederiksen (30) samt fynboen Rasmus Lund (23). Trioen fandt sammen gennem deres fælles passion for sneakers.

Efter at have færdiggjort deres uddannelser som henholdsvis Cand.merc. fra AAU, og produktionsingeniør fra SDU i Odense, blev de opmærksomme på et hul i markedet og gik derefter sammen med en iværksætterdrøm i maven: De ville levere komfortable og sneakers med stil til en fair pris, hvor alle kan være med økonomisk - helt uden at gå ned på kvalitet.

Siden dag ét har udviklingen været yderst positiv hos de unge sneakers-fyre.

Dette ses bl.a. i produktsortimentet, der er gået fra blot en enkelt style til i alt 10 styles til herre og seks til dame. Derudover har Errant ligeledes også fået veletableret sig på de digitale platforme, hvor ca. 4000 folk følger deres iværksætterrejse på Instagram og 15.000 på TikTok.

- Vi er overvældet over den opbakning, der allerede har været. Både fra de kunder vi har haft her i opstartsfasen, men også følgerne på f.eks. både Instagram og TikTok, der gerne kommer med både idéer og forslag til nye designs eller kampagner, fortæller Mads Frederiksen.

Den grundlæggende idé til Errants sneakers opstod, da Christian Fuglsang i starten af 2020 erhvervede sig et par dyre sko.

- Jeg tog dem i brug og mærkede hurtigt, at de ikke var så behagelige at have på, siger han.

- Men sådan er det jo ofte i starten, inden de lige er gået til. Desværre blev det aldrig bedre - og det endte med at jeg aldrig fik dem brugt. Her slog det mig så, at jeg faktisk allerede har to andre par inde i skabet, som også bare står dér. Det satte mine tanker i gang, tilføjer han.

Derfor blev målet at lave et par lækre kvalitetssko, der både så godt ud og var behagelige at have på. Christian tog herefter fat i de gamle venner Rasmus og Mads, der begge kunne nikke genkendende til problemet - og dette blev starten på Errant.

- Faktisk sagde de begge i første omgang nej til mig med et glimt i øjet, da de ved at jeg ofte kan være ret spontant på dette punkt. Så der skulle lige en god portion overtalelse til, før de var med på at dette var drevet af passion, og ikke bare en strøtanke, griner Christian,

I april 2020 begyndte de tre herret at researche markedet og potentielle konkurrenter. Her foretog de en håndfuld brugerundersøgelser med en målgruppe, primært bestående af mænd i alderen 18-21 år for, at blive klogere på deres ønsker, behov og krav, når det gælder godt fodtøj. Herved lykkedes det at skabe en allerede tidlig interesse hos disse brugere, hvilket førte til en række forudbestillinger allerede i maj måned, til trods for at skoen stadig kun eksisterende som en idé og vision. Efter et uheldigt samarbejde, der førte til et udskift af producent og en forsinkelse på 3 måneder, så ankom de første fysiske Errant sneakers til Danmark i november 2020.

Siden da har salget været stødt stigende med kunder i hele landet, og næste udfordring bliver at kommer udover de danske grænser og indtage det internationale marked.

En del af strategien har været at komme ud i en række danske butikker - og her har de to første butikker været i Hjørring. Der er tale om butikkerne Zjoos og Hr. Gaden.

- Det er rigtig fedt, at vi begynder at komme ud i nogle butikker - og det giver jo rigtig god mening at de første to butikker er i Hjørring, når nu Mads og jeg er født og opvokset i Tårs, lyder det fra Christian Fuglsang.

En del af strategien har været at komme ud i en række danske butikker - og her har de to første butikker været i Hjørring. Der er tale om butikkerne Zjoos og Hr. Gaden. Privatfoto.

Du kan læse mere om skoene HER

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu