Billede beskrivelse

Lokale Mette løb med "prisen"

16. oktober 2024 kl. 14.00

HIRTSHALS: Det blev den lokale kunstner Mette Borup Winther, der løb med sejren over "til og fra kort" for 2024.

Det er det historiske motiv fra Hirtshals Havn, der kommer til at pryde "til og fra kortene" i Hirtshals den kommende jul.

Hirtshals Handel og Erhverv havde udskrevet en åben konkurrence, hvor alle kunne bidrage med et motiv til julens "til og fra kort" for 2024.

Billede beskrivelse

Der var indkommet rigtig mange flotte og kreative motiver, og det satte dommerkomitéen på en prøve, for det var virkeligt svært at vælge mellem de mange flotte tegninger. Valget faldt dog til sidst på Mette Borup Winthers motiv.

Mette Borup Winther arbejder lige nu som pædagog på Horne Skole. Hun er oprindeligt uddannet både som keramiker og tekstildesigner og har arbejdet hos Gabriel Tekstil i Aalborg.

Efter sin uddannelse på Kunstskolen i Aalborg har Mette Borup Winther haft udstillinger mange steder i Nordjylland.

Billede beskrivelse

Lige nu arbejder hun meget med akvareller, hvor hun gør brug af en specialteknik med krøllet papir.

Der vil blive trykt omkring 10.000 "til og fra kort" med det vindende motiv på. Når man køber julegaver lokalt hos en forretning, der er medlem af Hirtshals Handel og Erhverv, vil der følge et kort med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste