Lokal tøjbutik tilbyder særlig service
Tøjeksperten har indlevering af tøj til vask, rens og rul.
Det er firmaet Byens Rens, der afhenter tøjet hver fredag og leverer igen næste fredag, fortæller indehaveren af Tøjeksperten i Hirtshals, Rene Skjoldager.
Man kan indlevere sit tøj, så bliver det hentet hver fredag og leveres igen næste fredag.
Byens Rens har domicil i Fredericia og har 600 indleveringssteder i Danmark, viser deres hjemmeside. Rene Skjoldager i Hirtshals er glad for ordningen.
- Det er en god service at have til vores kunder. Der er mange, der skal have vasket og renset, og da vi nu kun har et møntvaskeri i Hirtshals, er det her jo et godt tilbud til dem, der skal have renset tøjet, siger han.
Tøjeksperten i Hirtshals tilbyder indlevering af tøj til vask, rul og rens.