Billede beskrivelse

Lokal optiker har fået hørebriller på hylderne

24. december 2025 kl. 19.02

HJØRRING: Hos Byens Optik i Hjørring er der kommet noget helt nyt og banebrydende på hylderne. Brillestel, der ikke bare hjælper synet – men også på hørelsen. De såkaldte hørebriller er nu landet i butikken, og indehaver Gitte Stiller er mærkbart begejstret.

- Det er jo helt vildt, at man kan få høreapparater og briller i ét – uden at have noget ind i ørerne. Højtalerne ligger i selve brillestellet, og man styrer det hele fra siden. Det er megasmart, fortæller hun.

Et trygt og moderne alternativ

For mange kan det være et stort skridt at få et høreapparat. Det genkender Gitte fra butikken.

- Der er virkelig mange, der tager tilløb i både fem og ti år, før de får et høreapparat. Hørebriller gør springet meget mindre – og det ligner bare en helt almindelig, cool brille.

Ifølge Gitte er netop dét en af de største fordele: De ser ud som et moderne brillestel og føles ikke som et hjælpemiddel.

For dem der ikke tåler noget i øret

De nye hørebriller kan især gære en forskel for dem, der ikke kan bruge traditionelle apparater.

- Nogle kan ikke holde ud at have noget i ørerne, andre får eksem. For dem, vil en hørebrille også være fantastisk.

Brugervenlig teknologi

Selve betjeningen foregår via en app. Og ifølge Gitte er der ingen grund til at frygte teknikken.

- Det er ikke sværere end at tilslutte et sæt høretelefoner. Man kan indstille efter situationen – selskab, tv, baggrundsstøj – og endda følge lydniveauet omkring sig.

Brillen kan tilpasses både med og uden styrke, og der findes modeller med solbrilleglas.

Allerede efterspurgt

Selvom hørebrillen kun har været i butikken omkring en uge, er interessen stor.

- Vi har kun haft hørebriller i en uge, og vi har allerede solgt nogen. Det siger noget om, hvor stort behovet er.

Kom og prøv dem

Hvis man er nysgerrig, kan man booke tid til en personlig demonstration.

- Vi vil gerne sætte god tid af, så vi kan forklare og vise, og kunden selv kan mærke forskellen, siger Gitte.

Hørebrillen kan være et oplagt valg for alle, der ønsker bedre hørelse – uden at gå på kompromis med komfort.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste