Lokal butik har stor opbakning
HIRTSHALS: Coop 365 Discount i Hirtshals har en kæmpestor lokal opbakning.
- Det er vores gode parkeringsforhold og en veltrimmet butik, der giver mange kunder, siger souschef René Larsen.
- Vi gør meget ud af at hilse på folk og give en god kundebetjening, og det har vist sig at være noget af det vigtigste i dagligdagens detailhandel. Vi har i hvert fald en kolossal stor lokal opbakning, og det er vi rigtig glade for. Vi har også den store glæde at have den tidligere boghandler Kurt Jakobsen i vores bagerafdeling, og han gør meget ud af at lave noget flot og dekorativt brød hele tiden. Kurt stoppede som boghandler i 2018 og har været hos os i tre år nu, siger købmanden.
- Vi gør også en stor dyd ud af at have butikken godt trimmet hver dag, og især frugt- og grøntafdelingen skal være super hele tiden, siger René Larsen.
Han fortæller også, at det er vigtigt med god plads i butikken. Varerne skal være præsenteret pænt overalt, og det bestræber vi os alle sammen på her i Coop 365 Discount i Hirtshals.