Sabbie Nimand Manly er klar til at hilse på kunder, venner og familie, når hun holder åbent hus lørdag 28. august. Foto: Henrik Louis
Shopping

Kunsthåndværk i Østergade: Sabbie byder indenfor til åbent hus i sin nye butik

22. august 2021 kl. 14:00

9. august slog Sabbie Nimand Manly dørene op til sin nye butik i Hjørring - som også har navnet Sabbie - hvor kunsthåndværk er omdrejningspunktet.

Men foruden butikken er der også mulighed for kreative udfoldelser i kvadratmeterne i Østergade, som tidligere husede Hønemor.

Kunderne kan gæste butikkens kreative værksted, hvor de kan lege med ler, male deres egen keramik eller deltage i workshops.

- Jeg synes, at jeg har fået en god start i butikken og blevet taget godt imod af kunderne, siger Sabbie Nimand Manly.

Lørdag 28. august er hun klar til at hilse på familie, venner og kunder, når hun holder åbent hus fra klokken 10 til 15 - her vil der blive budt på kage og et glas.

46-årige Sabbie Nimand Manly er født og opvokset i Hjørring og har arbejdet inden for interiør og design-branchen - de seneste syv år hos keramikere i Lønstrup. Hun er uddannet grafisk designer og visual merchandiser.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu