Billede beskrivelse

Krumme slog plakat-alarm til borgmester

29. august 2024 kl. 06.02

HJØRRING: Falmet og fugtplettet var den, Hjørrings Kommunes plakat på Krumme-toget.

- Sådan kan vi jo ikke køre rundt og repræsentere Hjørring Kommune, mente Krumme.

Derfor kontaktede han Hjørrings borgmester, Søren Smalbro (V).

Borgmesteren konstaterede ved selvsyn, at den plakat da godt nok så noget trist og sølle ud.

Billede beskrivelse

Heldigvis har Hjørring Kommune jo en kommunikationsafdeling, og her greb Morten Thiel opgaven, og han har skabt en hel ny plakat.

- Jeg har forsøgt at finde billeder, der repræsenterer hele vores kommune, sagde Morten Thiel.

- Men det er altså svært at skulle vise alt det, Hjørring kan med bare ni billeder.

En anden nyskabelse er en QR Kode på plakaten. Den fører direkte ind til Hjørring Kommunes oplevelseskalender.

- Og så er den faktisk trykt på noget helt særligt vandafvisende papir, fortalte han mandag, da plakaten skulle på toget.

Billede beskrivelse

Dermed skulle det fugtplettede udseende være fortid.

Krummes assistent, Peter Roesdahl havde gjort klar, og på slaget (næsten) 13.30 kom den nye plakat på toget.

Efter fælles anstrengelser var plakaten snart på plads, og toget kunne igen køre hjem i remisen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste