Billede beskrivelse

Kreativiteten blomstrer hos Perlehøns: Marianne har fået nye kollegaer og nyt liv i værkstedet

10. november 2025 kl. 19.01

Hjørring: Der er kommet endnu mere liv i Stokbrogade, efter Perlehøns er flyttet ind. Smykkeværkstedet, som tidligere lå i Jernbanegade, har fået nye rammer – og med dem nye muligheder, nye ansigter og masser af kreativ energi.

Billede beskrivelse

Indehaver Marianne Nissen har ikke fortrudt flytningen ét sekund. Tværtimod. Med mere plads til perleworkshops og et baglokale til nye kunstformer, er Perlehøns blevet et kreativt samlingspunkt i hjertet af Hjørring.

Billede beskrivelse

- Jeg nyder så meget at have fået kollegaer omkring mig. Vi er kreative på meget forskellige områder, men vi er så gode til at få nye ideer sammen og inspirere hinanden, siger Marianne Nissen med et stort smil.

Nye kræfter i værkstedet

De nye kollegaer hedder Noomi, Camilla og Luna – og de har hver især sat deres præg på Perlehøns.

Billede beskrivelse

Noomi Rubeksen arbejder otte timer om ugen og står blandt andet for sociale medier. Hun arbejder også med linoleumstryk på genbrugspapir og har indrettet sig i det bagerste lokale.

- Man kan lave de mest utrolige ting med papir, men det fylder jo også lidt, så derfor arbejder jeg heromme, fortæller hun.

Billede beskrivelse

Camilla Neve kom oprindeligt som kunde, men er nu frivillig i værkstedet. Hun er ikke i tvivl om, at timerne er givet godt ud.

Billede beskrivelse

- Jeg kan godt lide det, vi har her. Det kreative er stadig det vigtigste, men fællesskabet betyder også meget, siger hun.

Charm-bar og Swiftie-tema

Perlehøns er stadig et sted, hvor både børn, unge og voksne kan slå sig ned og lave smykker med perler i alle farver og former. Under Marianne Nissens kyndige vejledning bliver de til armbånd, halskæder og øreringe.

Billede beskrivelse

Et nyt tiltag, "charm-baren", er især populær blandt de unge, som kommer for at lave personlige charm-armbånd. Og med temadage som den nylige Taylor Swift-dag, hvor der blev lavet "swiftie-armbånd", er der kommet endnu mere liv og leg ind i værkstedet.

Billede beskrivelse

- Det er jo sådan noget, der sker, efter jeg har fået Noomi, Camilla og Luna med. De kommer med så mange gode ideer, siger Marianne Nissen.

Kaffe, kollegaer og kreativt naboskab

Der er også kommet en tag-selv kaffe- og te bar, og kunderne kan tanke op med sodavand og snacks, mens de arbejder. Og det er ikke kun indenfor, kreativiteten spirer.

Billede beskrivelse

- Det kreative blomstrer jo heromkring med både Sabbie, Garnhulen og andre spændende naboer. Det føles virkelig som om, vi har skabt et lille kreativt kvarter, siger Marianne Nissen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste