Kornets Butik udvikler sig: - Vi har udvidet sortimentet
HJØRRING: Der er travlhed og julestemning i Kornets Butik i Hjørring. Den tidligere Aurion butik skiftede i februar 2023 navn til Kornets Butik, og siden da har butikken været i gang med en spændende udvikling, hvor sortiment er blevet udvidet og forfinet. Stadig med fokus på kvalitet, rådgivning og varer, der skiller sig ud.
- Vi har arbejdet med at forme butikken, så den passer til den tid, vi er i nu. Og det har været en spændende proces, fortæller Bente Mejljolm, der driver butikken.
Et sortiment, der passer til værdierne
Tidligere bestod sortimentet næsten udelukkende af madvarer. I dag spænder det bredere, men stadig med samme grundlæggende værdier.
- Vi har udvidet sortimentet med nonfood, som passer naturligt ind i vores univers, siger Bente.
Det gæler blandt andet uld- og silkeundertøj samt rustfri stålprodukter til børn. Varer, som kunderne ikke finder mange andre steder.
- Det handler om at tilbyde produkter, der matcher den kvalitet og bæredygtighed, vi altid har stået for, forklarer hun.
Julefavoritter og populære gaveidéer
December er en festlig måned i butikken, og særligt nogle varer har fået ekstra opmærksomhed.
- Lige nu er æblegløgg utroligt populært, fortæller Bente med et smil.
Og spiselige gaveidéer hitter i år.
- Mange kombinerer en surdejs- eller bagebog med mel og laver en personlig gave. Det er super fin måde at give noget, der kan bruges og nydes.
Økologi er gjort tilgængeligt
Et af Bentes mål har været at gøre kvalitet og økologi let tilgængeligt for alle. Hele løsvægtssortimentet er økologisk og til priser på niveau med almindelige varer i supermarkedet – pakket i genbrugsposer.
- Vi vil gerne vise, at det godt kan være nemt og overkommeligt at vælge gode råvarer, siger Bente.
En butik med tid, viden og dialog
For Bente og hendes team betyder rådgivning og nærvær meget.
- Det skal være en god oplevelse at handle her. Hos os får man lov til at mærke, røre og dufte – og stille alle de spørgsmål, man har lyst til.
Butikken har i dag fem ansatte, som alle har viden og baggrund til at rådgive om alt fra mel og surdej til hudpleje og kosttilskud.
Nye kunder og trofaste følgere
Kornets Butik har fortsat kunder, der har fulgt butikken i årtier. Men samtidig glæder Bente sig over, at flere unge og nye kunder har fundet vej til butikken.
- Det er fantastisk at se nye ansigter – og mærke, at vores sortiment også tiltaler yngre kunder, siger hun.
Følg med i det der sker
Der kommer løbende nye varer på hylderne, og der sker altid noget i butikken – også uden for højsæsonen. Derfor opfordrer Bente til at følge med på Facebook, Instagram og via nyhedsbrevet, hvor man kan holde sig opdateret og deltage i små konkurrencer.