Billede beskrivelse

Købmandsparret knokler for at få den nye butik klar

03. oktober 2024 kl. 14.03

HIRTSHALS: Der bliver flyttet varer og sat nyt inventar op i den nye Rema 1000 i Jyllandsgade, som åbner torsdag den 10. oktober med et kæmpe brag.

Kasper Knudsen fortæller, at der bliver et væld af aktiviteter og gode tilbud samt mange smagsprøver ved den store åbningsfest torsdag den 10. oktober.

Billede beskrivelse

Den gamle Rema 1000 på Banegårdspladsen lukkede lørdag den 28. september, og alle varer og inventar blev samlet sammen og kørt op til den nye Rema 1000 i Jyllandsgade mandag den 30. september.

- Vi havde ESV Håndboldklubben fra Hjørring til at hjælpe med flytningen. Det ville de gøre for os, fordi vi sponsorerer dem meget, siger købmand Kasper Knudsen.

Billede beskrivelse

- Men ellers er det med at bevare overblikket ved sådan en flytning, og det er gået rigtig godt. De mange håndværkere og folk fra industrien ved præcis, hvad de skal lave, og de har fulgt planen til punkt og prikke, siger Kasper Knudsen.

- Så nu glæder vi os til den store åbningsfest på torsdag den 10. oktober, og her kan kunderne vente sig rigtig mange gode tilbud, og der vil være mange sjove aktiviteter, ligesom der vil være mange smagsprøver i hele butikken, siger købmand Kasper Knudsen fra Rema 1000, nu i Jyllandsgade i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste