Kaj Jensen Optik har dansk brilledesign i topklasse
HIRTSHALS: Kaj Jensen Optik i Hirtshals har et kæmpe sortiment i flotte briller, og mange er med dansk design.
En specialforretning som Kaj Jensen Optik er et stort og godt aktiv for handelsbyen Hirtshals.
Indehaver David Jensen er glad for, at Jyllandsgade nu bliver styrket med et nyt Rema 1000 supermarked. Det giver meget trafik i både Jyllandsgade og Nørregade, og det gavner alle de mange specialforretninger, der er i Hirtshals.
David Jensen, der er 3. generation i butikken Kaj Jensen Optik, har nu været i butikken i 15 år.
– Jeg er stolt og glad over, at vi hele tiden har et stort udvalg i dansk brilledesign. Vi har briller i alle prisklasser og til alles smag. Vi gør meget ud af, at kunderne får lige de briller, der passer til deres ønsker, for god smag er jo mange ting. Moden skifter også jævnligt inden for brilleverdenen, men vi giver rådgivning, og vi håber, at vores kunder altid får det bedste ud af at købe briller hos os, siger David Jensen.