Kaj Jensen åbnede butikken i 1947: Nu tager tredje generation over
Det var Kaj Jensen, der startede Kaj Jensen Optik i Hirtshals i 1947. Og selvom det ikke længere er Kaj Jensen, der står bag butikken, kan man stadig købe briller her. Og man kan stadig købe dem af en Jensen. For David Jensen er tredje generation i Kaj Jensen-dynastiet, og det blev fejret.
Fredag d. 4. november blev der afholdt reception. Her var fine tapasretter samt vin, øl og vand.
- Og der var rigtig mange besøgende hele dagen, siger den nuværende indehaver David Jensen, som er søn af Kaj Jensens søn Flemming Jensen.
Flemming Jensen drev forretningen i rigtig mange år efter Kaj Jensen.
Kaj Jensen, der startede i 1947, var med til at gøre handelslivet større i Hirtshals, og hans efterkommere fortæller, at han og fru Kaj Jensen var gode forældre, der altid gjorde plads til leg med børnene, som de fik fem af i deres liv.