Billede beskrivelse

Julestemning og lokal opbakning på Hirtshals Kro

25. november 2024 kl. 19.01

HIRTSHALS: Mange udstillere til første julestue på Hirtshals Kro

Lørdag den 23. november blev den første julestue afholdt på Hirtshals Kro med stor opbakning fra både udstillere og besøgende.

Billede beskrivelse

- Det er lidt af et forsøg, vi gør her med at lave julestue på kroen, men nu vil det vise sig, om det kan blive en tradition, lyder det fra Hanne Kristoffersen fra Hirtshals kro.

Arrangementet bød på en hyggelig og stemningsfuld julestue med et bredt udvalg af boder. Hanne Kristoffersen præsenterede syv forskellige Bjesk, som besøgende både kunne smage på og købe. Desuden kunne man finde juledekorationer, julepynt, julekort og meget andet til julens forberedelser.

Billede beskrivelse

I den gamle Marine Stue var der mulighed for kreativ udfoldelse, hvor besøgende kunne lave deres eget julepynt med sakse, karton og papir, der var stillet til rådighed.

I Krostuen sørgede Hans Henrik Schnoor for julestemningen med servering af gløgg, æbleskiver og pebernødder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste