Ikke "bare" en butik: Fuldt hus til jule sneak-peak

07. november 2022 kl. 11.02
Opdateret kl. 17.23

HJØRRING: Torsdag aften var der ryk-ind hos K’s Have & Interieur i Stokbrogade i Hjørring, hvor der blev holdt Jule Sneak-Peek med et kig på julens kommende julepynt og spændende gave-idéer.

Der var fuldt hus i butikken, hvor der blev serveret hvid gløgg og budt på lækkerier.

- Jeg er ret overvældet over det store fremmøde. Det er så dejligt at se, at kunderne har taget butikken til sig, og bakker op om mit lille livsstils-eventyr. Det er er jo stadig en relativ ny butik, men jeg kan mærke, at kunderne gerne kommer og kommer igen, og det må jo betyde, at jeg gør et eller andet rigtigt, siger Linda Kolby, som er indehaver i butikken.

Billede beskrivelse

Det blev vist og lavet kranse med vinter-/juletema, som også kunne købes, og butikken var pyntet op med stjerner, julepynt, lys og dekorationer. 

- Jeg synes, at det er fedt at give inspiration videre til mine kunder, både så de selv kan gå hjem og være kreative - eller måske bare vælge at købe en færdig løsning i butikken. Jeg er selv ret begejstret for at hente naturmaterialer ind i huset og bruge det til at dekorere med til jul, og jeg kan mærke, at mange er glade for at få lidt gode ideer med hjem. Juletemaet i år er blandet, men der er meget guld, sølv og lyse blå og grønne farver. Samtidig har jeg også en del julepynt med mere knald på farverne, så det er muligt for enhver at finde lidt nyt at pynte op med, lyder det.

- En del af konceptet bag K’s Have & Interieur er, at jeg hjælper med have- og boligindretning, og her kan jeg også mærke, at der er kommet hul på bylden, siger Linda K. med et smil. 

- En gang i mellem er jeg ude og hjælpe med at plante, men oftest tegner jeg indretningstegninger eller udarbejder plantelister i forhold til kundernes ønsker. Variationen mellem det praktiske og arbejdet i butikken giver 100% mening for mig, tilføjer hun.

Linda Kolby har gjort en dyd ud af, at butikken ikke "bare" er en butik:

- Jeg elsker at åbne dørene i butikken, og i dag er det ikke nok at være butik i klassisk forstand. Små arrangementer og events giver god mening at afholde, og det passer godt til mit temperament at kombinere shopping med sociale indslag eller et fagligt tema. Det er med til at skabe liv og energi i butikken. Jeg har hele tiden drømt om at lave et unikt univers, som kombinerer interiør- og haveartikler med indretning, og hvor man også kan finde specialiteter og smagsoplevelser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste