Inspireret af genbrug: Lene sælger tasker af genbrugstøj
I butikken Havkyst på Nørregade i Hirtshals kan man se og købe helt særlige genbrugstasker.
- Jeg har svært ved at smide tøj ud, som godt kan omsyes til for eksempel tasker, siger Lene Kruse Jensen fra Havkyst i Hirtshals.
- Og nu, da vi har Vinterfestivalen med genbrugsponchoer, syet af gamle håndklæder, var det oplagt, at jeg også udstillede vores genbrugstasker syet af gammelt tøj, siger Lene.
- Jeg har fået nogle damer, familiemedlemmer og gode venner, der elsker at sy, til at lave taskerne af det gamle tøj. De har stået for produktionen af de mange fine tasker, som vi sælger for en lille sum i butikken. Jeg synes, det er sjovt, og så er det jo meget moderne at genbruge, hvilket også harmonerer godt med FN's 17 verdensmål, siger Lene Kruse Jensen fra Havkyst på Nørregade i Hirtshals.