Billede beskrivelse

Inga fejrer Gul Jul og har købt gaver til 13 for bare 575 kroner

17. december 2024 kl. 06.02

HJØRRING: Inga Gerner Nielsen har, ligesom mange andre, travlt med at få landet de julegaver, hun skal give til omkring 13 spændte modtagere i alle aldre.

Men hvor de fleste besøger de lokale butikker eller storcentre – så går Inga Gerner Nielsen fra Tversted helt anderledes til værks.

Billede beskrivelse

Hun køber nemlig sine julegaver brugt, og sådan har det været de sidste fem år, fortæller hun.

Fremgangsmåden er altid den samme. Hun sætter to timer af i Nordværks Genbrugsbutik, og så tager hun sig god tid til at gennemgå, hvad der står på hylderne både ude og inde.

– Jeg kigger på tingene, og når jeg finder noget, der får mig til at tænke på én af dem, jeg skal købe til, så ryger det i kurven, siger hun.

Billede beskrivelse

– For så ved jeg, at jeg har fundet det helt rigtige.

Inga Gerner Nielsen nyder sin juletur til genbrugsbutikken, og modtagerne elsker hendes julegaver, fortæller hun.

– De bliver altid glade.

Billede beskrivelse

Ideen er da heller ikke fremmed i familien. Inga Gerner Nielsens bror er nemlig ophavsmand til begrebet ”Gul Jul,” som stammer fra den kæde af butikker i Norge med kommisionssalg af brugte varer, han har været med til at grundlægge under navnet ”Det Gule Hus.”

I anledningen af julen står kæden bag en kampgange, der har fået navnet ”Gul Jul,” og som opfordrer alle til at give brugte julegaver.

Inga Gerner Nielsen ser mange fordele ved at holde ”Gul Jul.”

Billede beskrivelse

– Og det skal altså siges på norsk, griner hun og fortsætter:

– Selvfølgelig er der jo det økonomiske aspekt, men der er også noget virkelig fantastisk ved at købe julegaver på en bæredygtig måde, siger hun.

– Og så er der overraskelsesmomentet både for mig og den, der modtager gaven. Det er jo det bedste ved det hele.

Billede beskrivelse

Det er en tilfreds Inga Gerner Nielsen, der forlader genbrugsbutikken efter to timers juleskatte-jagt.

– Alle de her gaver har fået mig til at smile, så det bliver en helt perfekt Gul Jul, siger hun og smiler.

Inga Gerner Nielsen fik købt alle sine gaver – og hun endte med at bruge 575 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste