Billede beskrivelse

Hvis du selv glemmer: I denne by vanker der gratis mundbind, når du handler

29. november 2021 kl. 10.24
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11.06

Mandag trådte kravet om, at kunder skal bære mundbind, når de handler, i kraft.

Hirtshals handel & Erhverv, HHE, gør sit til, at det kommer til at foregå uden bøvl:

Handelschef Per Martensen oplyser således, at medlemsskaren i foreningen er klar til at udlevere gratis mundbind i butikker, på restauranter, cafeer, hoteller med videre.

- Vi har i første omgang købt 15.000 mundbind, så man kan trygt komme til Hirtshals og handle, siger handelschefen.

Hirtshals havde premiere på tiltaget sidste år - formentlig som det første sted i landet, hvor stort set alle butikker og restaurationer i en hel by var klar med gratis mundbind.

Rent praktisk foregår ”uddelingen” af mundbind ved, at kunderne lige indenfor døren i butikkerne/restauranterne møder et stativ, hvor man kan tage et mundbind inden man går videre ind.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste