
Hjørring-købmand nomineret: - Jeg er selvfølgelig MEGA stolt af butikkens personale
HJØRRING: Købmand Christian Dam fra Meny Hjørring er en af 11 nominerede butiks- og varehuschefer til den eftertragtede pris Danish Retail Award 2022. Prisen uddeles for særligt godt købmandsskab, og prisoverrækkelsen sker 30. september på Børsen.
- Jeg er selvfølgelig MEGA stolt af butikkens personale. Da det er dem, som er med til at skabe de fantastiske resultater, vi har skabt, samt den kulturændring vi har lavet i butikken, siger Christian Dam til nomineringen.
- Dette kommer oven i, at vi blev året til Danmarks bedste MENY i 2021..
Danish Retail Award bliver givet til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- eller varehuschefer i Danmark – både inden for daglig- og specialvarehandel. Prisen en studietur til New York.
Formålet med Danish Retail Award er at bringe den bedste og nyeste viden inden for international detailhandel til Danmark og øge stoltheden i dansk detailhandel. ZBC samarbejder med Dansk Erhverv og DH Media A/S (Dagligvarehandlen) om Danish Retail Award.
De nominerede er:
Købmand Christian Dam fra Meny Hjørring.
Købmand Malene Houni Hansen SPAR, Haderup
Købmand Matias Paaske Min Købmand, Østerild
Købmand Kenneth Korsgaard Jensen REMA 1000, Hammel
Store Manager Kasper Horne Rasmussen JYSK, Nørresundby
Store Manager Shengyl Kaplanoska JYSK, Holbæk
Varehuschef Dennis Ø.K. Andersen Klima Kvickly, Århus
Butikschef Jonas Kristian Jensen SuperBrugsen, Asnæs
Varehuschef Casper Thyssen føtex, Herlev Bycenter
Kommerciel chef Mai Beck M/S Shop, Museet for Søfart, Helsingør
Butiksbestyrer Kasper Aul ABC Lavpris, Brædstrup