10. juni åbner der en ny skobutik i Løkken.Arkivfoto: Martin Damgård
Shopping

Her åbner ny skobutik - med mor bag disken

31. maj 2022 kl. 16:00

Brødrene Daniel og Kasper Holm har skobutikker i Brønderslev, Sæby og Aabybro, men snart kan de føje endnu en butik til den voksende kæde DK Shoes.

Hvis de ellers når at blive færdige med indretningen, så åbner de deres fjerde butik i Søndergade 15 i Løkken 10. juni.

- Løkken er placeret geografisk godt i forhold til vores andre butikker, og det er også en by, der er inde i en god udvikling, forklarer Daniel Holm.

Brødrene Daniel og Kasper Holm har også skobutikker i Brønderslev, Sæby og Aabybro. Arkivfoto: Martin Damgård Foto: Martin Damgård

Han står selv i butikken i Brønderslev, kæresten passer geshäften i Aabybro og broderen har styr på skoene i Sæby - og det bli’r i familien: Den daglige bestyrer af butikken i Løkken bliver nemlig brødrenes mor, Conni Holm.

Ifølge Daniel Holm fører DK Shoes et bredt sortiment af sko, også sportssko, i alle prisklasser.

Butikken i Løkken er på 110 kvadratmeter.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu