Billede beskrivelse

Føtex genåbner over fire dage med festligt program

05. april 2024 kl. 14.02

HJØRRING: Varehuschef Morten Kjær fra Føtex i Hjørring har hele tiden lovet kunderne en åbningsfest, når ombygningen i Føtex var overstået.

Det er den nu, og han er slet ikke i tvivl om, at der er noget at fejre.

- Efter 100 dage med hårdt arbejde har vi forvandlet Føtex Hjørring til Danmarks mest moderne Føtex, siger han.

Han glæder sig på egne og medarbejderstabens vegne.

– Vi var jo i forvejen en forholdsvis ny butik, så vi er megastolte over, at der bliver brugt penge og kræfter på at gøre vores butik til et topmoderne supermarked, siger han.

Nu sætter han ikke bare en dato for åbningsfesten, men hele fire datoer, og han er også klar med et program

De morgenfriske kan godt gøre sig klar, for det går løs torsdag den 11. april allerede fra klokken 7.00. Her er der gratis kagemand fra 7.00 til 9.00, og varehuschefen og hans personale står også klar med goodiebags til de første 50 kunder.

Klokken 11.00-15.00 åbner pølsevognen, og fans af Emil Arendrup og Marcus Hannesbo fra VFF skal være klar fra klokken 15.00-16.00. Her er de lokale fodboldhelte nemlig klar til at skrive autografer.

Kort tid efter, klokken 16.00, bliver der sparket 50 bolde med fede præmier ud fra taget. Dagen byder også på en konkurrence. Det er nemlig muligt at vinde et års forbrug af KIM’s chips – altså hele 52 poser.

– Det kræver, at man trækker et lod fra klokken 16.00-17.00, og vinderen skal også sørge for at være til stede i butikken på trækningstidspunktet klokken 17.00, siger Morten Kjær.

Dagen efter, fredag 12. april, er der gratis morgenkage til de første 100 kunder. Det er også her fredagsslikket kan reddes hvis man slår en 6’er ved kassen. Dagens konkurrence kan sikre ikke mindre end et års forbrug af Lambi toiletpapir. Det kræver, at man trækker et lod. Og er til stede i butikken på trækningstidspunktet kl. 17.00.

Den lille sult kan stilles det meste af dagen, ide der er smagsprøver på Gøl pølser kl. 10.00-18.00

Lørdag 13.april er det igen muligt at trække et lod fra klokken 13.00-14.00. Der er produkter fra Rynkeby i puljen, og vinderen skal være til stede i butikken på trækningstidspunktet kl. 14.00.

Søndag den 14. april er der grant finale, og her er det muligt at vinde indholdet af en guldvogn med Salling og Princip varer til en værdi af minimum 1.000 kroner. Lod kan trækkes fra klokken 16.00-17.00, og også her skal vinderen skal være til stede i butikken på trækningstidspunktet kl. 17.00, oplyser Morten Kjær.

Torsdag, fredag og lørdag er også muligt at møde Føtex vinmand og få en smagsprøve.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste