
En forvandling, der kan ses: Louis Nielsen bliver dobbelt så stor
HJØRRING: Louis Nielsen, Østergade 22 i Hjørring bygger om og udvider de nuværende lokaler med nabobutikken. Og mens håndværkerne rykker ind, flytter Louis Nielsen midlertidigt til Østergade 5, hvor Kop & Kande tidligere har haft til huse.
Med om- og tilbygningen bliver butikken i Østergade dobbelt så stor og får nyt design. Og ejerne, butikschef Merete Schmidt og chefoptiker Henrik Skovbjerg, glæder til at byde kunderne velkommen i den nyindrettede butik 16. juni.
- Vi er vokset ud af vores nuværende rammer, da flere kunder ønsker at få foretaget en synstest med sundhedstjek hos os, fortæller Henrik Skovbjerg.
Der bliver derfor flere rum til synstest i den nye butik.
- På den måde kan vi tage flere kunder ind af gangen og mindske ventetiden.

Louis Nielsen vil have midlertidig butik i Østergade 5 fra 17. maj til og med 11. juni.
Der vil hermed være helt lukket i butikken 16. maj samt 13. til 15. juni