Dristig manøvre har genstartet lokal købmand: - Det var det helt rigtige, vi gjorde
LENDUM: I 118 år havde den lokale brugsforening i Lendum - en landsby mellem Hjørring og Frederikshavn - hørt under Coops faner.
Men i 2023 var det slut med samarbejdet med koncernen - og i stedet kastede man sig i armene på konkurrenten Dagrofa.
Det har folkene bag beslutningen siden ikke fortrudt - nærmest tværtimod.
Det siger formanden for den forening, der ejer Min Købmand Lendums lokaler, Søren Tjønneland, til Nordjyske.
- Der var ingen anden udvej. Vi kunne se egenkapitalen forsvinde, og det ville til sidst ende i en lukning, siger han til mediet og tilføjer:
- Det var det helt rigtige, vi gjorde - ellers var vi gået konkurs.
Ifølge købmanden i butikken, Dennis Bak, forventer man, at 2026 bliver et overskudsår i Min Købmand i Lendum.