
Dorthe giver gamle minder nyt liv
Dorthe Feddern har overtaget lokalerne, som før rummede den gamle Brugsforening i Tversted. Her kan man købe vintageinteriør samt andet boligindretning i butikken Gamle Minder.

- alle mine varer her i butikken er klargjort og dermed lige til at flytte ind i hjemmet, og vi har selvfølgelig også nye ting i butikken, fortæller Dorthe.
- Jeg kører med meget rimelige priser på alle varerne, og derfor sælger jeg også rigtig meget. Men det kræver, at man er over tingene og holder hele sortimentet pænt, således det fremstår salgsklar hele tiden.

Gamle Minder i Tversted er én af seks genbrugsforretninger i Tversted. Byen har specialiseret sig med de mange butikker, der blandt andet sælger genbrug, lopper og antik, og det trækker folk til byen.