Derfor lukker dagligvarebutik i Hjørring nu i flere måneder
HJØRRING: En af Hjørrings to Aldi-butikker er netop lukket og åbner først igen om flere måneder.
Det drejer sig om Aldi på Skagensvej 100, hvor kunderne via en ombygning skal have en mere tidssvarende indkøbs-oplevelse.
Den eksisterende butik er på knap 1000 kvadratmeter, men butiksarealet vente fremover at blive omkring 1200 kvadratmeter.
I 2017 gik Aldi i gang med nybyggerier og moderniseringer af kædens danske butikker - det er i den sammenhæng, at planerne for butikken på Skagensvej skal ses.
Tidligere har Aldi meldt ud i Nordjyske, at projektet kan tage op mod et halvt år, så butikken åbner formentlig igen omkring årsskiftet.

Se også
Nyt koncept i Hjørring: Dagligvarebutik lukker i tre dage
