Billede beskrivelse

Christina fejrer 25 år med foden under egen disk

23. maj 2024 kl. 19.01

HJØRRING: Om timingen var optimal, kan måske diskuteres. For Christina Østergaard, stod faktisk lige midt i eksamensperioden på HF, da hun hørte, at Bianco i Østergade skulle sælges.

Det tog nu ikke lang tid, før beslutningen var taget. Hun kontaktede Biancos hovedkontor i Kolding.

- Kort tid efter stod jeg så med min egen skobutik, selvom jeg ikke vidste meget om hverken økonomi eller regnskab, fortæller hun.

Men én ting vidste hun temmelig meget om – sko.

Christina er uddannet i 1997 som salgsassistent i Skoringen, der dengang lå i Strømgade. Hun havde, inden hun overtog Bianco, også været i København for at arbejde hos Birk Sko på Strøget.

- Så jeg vidste jo, hvordan man sælger sko, for det var jeg god til, og jeg har altid elsket det, siger hun.

Billede beskrivelse

De 25 år har budt på lidt af en rejse.

- Vi har haft mange milepæle undervejs. I 2005 og 2006 havde vi en butik i Løkken, og i 2014 blev vi en del af Shoe-D-Vision, Danmarks største frivillige indkøbskæde, som har givet os et stærkt samarbejde og gode betingelser, fortæller hun.

2017 var en anden milepæl. Her blev webshoppen www.zjoos-hjoerring.dk. Lanceret.

- Den er nu et vigtigt supplement til vores fysiske butik. Vi har sendt over 12.000 ordrer. Under COVID-19 begyndte det at gå stærkt, og vi fortsætter med at ekspedere daglige bestillinger, fortæller Christina.

Hun fortsætter:

- I 2021 åbnede vi Hr. Gaden i vores nabo butik - et herreunivers med tøj, sko og accessories ved siden af Zjoos butikken, og lige om lidt er www.hrgaden.dk i luften.

- Det er altså en af Hjørrings flotteste butikker, hvis jeg må sige det, og det er Finn Hansens fortjeneste, siger Christina.

Hun medgiver, at der er sket meget i branchen siden 1999. Hun fortæller, at også i Zjoos fylder nethandlen meget, og derfor prioriteres tilstedeværelsen online og på de sociale medier.

Trofaste kunder 

Men mødet med kunderne i butikken er stadig drivkraften i Christina og kollegaernes arbejdsdag.

- Vi nyder at give den bedste rådgivning og service, og vi elsker at være med, når de helt rigtige sko skal vælges til hverdag og fest. Når kunderne vælger at handle lokalt hos os, er de jo også med til at bidrage til, at vi fortsat har en spændende butik og en levende by.

Kunderne er heldigvis trofaste.

- Jeg har mange, hvor jeg nærmest kan huske, da de var små og nu voksne kvinder - det er da fantastisk. Vi har mange, som vi er på fornavn med, mange hvor vi ved, hvilken fest de har været til eller hvornår den runde fødselsdag er, smiler Christina.

De 25 år bliver fejret 31. maj. Det betyder, at forretningen rykker ud på gaden med tilbud og goodiebags til de første 50 kunder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste