Billede beskrivelse

Brian har et opråb: Et ”tilføj til kurv” er et nej tak til liv i vores by

14. marts 2025 kl. 19.02

HJØRRING: Brian Lykke fra Hjørring Billedindramning og Gallerie Matique har et opråb fra sin billedramme-forretning i Dronningensgade.

- Tænker du over, at hver gang, du handler på nettet eller hos de store aktører indenfor detailhandelen, så kan det få den konsekvens, at en lille butik må lukke. De små butikker kæmper hver eneste dag for at få deres forretning til at køre rundt, siger han.

Billede beskrivelse

Derfor har han en klar opfordring:

- Hver gang du vælger at købe din kaffe, dine sko eller får dine billeder indrammet hos de lokale aktører, giver du liv til Hjørring. Du støtter mennesker, som kender dit navn, din størrelse i sko og måske endda din hunds livret. Det er ikke bare handel – det er fællesskab, siger han og fortsætter:

- Hver gang du klikker “Tilføj til kurv” hos en af de store netgiganter, siger du faktisk: “Nej tak” til liv i vores by. Du siger nej til smilende ekspedienter, til byliv, og til, at nogen gider åbne en ny, spændende butik i stedet får du endnu en forretning med ”til salg-skilt eller en ophørskilt."

Selv behøver han ikke gå mange meter ned ad gaden i Hjørring eller Hirtshals for den skyld, før han mener at have klare beviser for, hvad der sker, hvis borgerne støtter op om de lokale butikker.

- Tænk bare på den gamle gågade, hvor der ikke er mindre end 14 lejemål ledige, siger han.

– For det er jo det, der kommer til at ske, hvis handlen forsvinder. Og så står vi tilbage og tænker: “Ej, hvor er det trist, at byen er død og alle butikker lukker.”

De store kæder er han ikke så bekymret for.

- De store detailkæder og aktører på nettet skal nok overleve. De har store budgetter til markedsføring. Men hvad med din lokale boghandler, galleri, skobutik eller i dette tilfælde dit lokale billede-indrammer?

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste