Billede beskrivelse

Anni vandt 10.000 kroner til Hjørring Handel: Se hvad pengene gik til

20. december 2021 kl. 13.14
Opdateret kl. 14.20

Vinderne af Hjørring Handels store julekonkurrence blev udtrukket fredag, og mandag dukkede tre glade vindere op hos Det Nordjyske Mediehus i Hjørring - de gik ikke just tomhændede derfra.

Hovedgevinsten, et gavekort til butikker i Hjørring til en værdi af 16.000 kr., blev fundet af Berit Jensen.

- Jeg har godt nok købt alle julegaverne, men jeg er lige flyttet i hus på Trollhättanvej, så jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal få alle pengene brugt. Måske er der også nogle, der skal have en ekstra gave, sagde Berit Jensen.

Andenpræmien, en shoppetur til en værdi af 10.000 kr., gik til Anni Carlsen.

Allerede lørdag var hun rundt i butikkerne for at udpege, hvad hun ville have med sig på mandagens shoppetur. I alt otte steder skulle hun ind omkring for at hente alt lige fra Royal Copenhagen-porcelæn til bluetooth-højttaler.

- Jeg blev ringet op i fredags, mens jeg var på arbejde, så de andre fik også nyheden. Kollegerne må hellere få kage i dag - ellers synes de nok, jeg er fedtet, lød det mandag med et smil fra Berit Jensen, der arbejder som sekretær i akutmodtagelsen på sygehuset i Hjørring.

Tredjepræmien - gaver fra Hjørring Handel til en værdi af 1.000 kroner - gik til Henny Hermansen.

Deltagerne i Hjørring Handels konkurrence har kunnet vinde gavekort til en samlet sum på mere end 60.000 kroner.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste