Her er de to Ildsjæle Tanja Nielsen og Marianne Agerholm, der startede Vesterhavs Basar den 22. februar 2015 i Hirtshals Hallen. Foto: Jens Brændgaard
Afholdes for 10. gang: Tanja og Marianne er klar
40 stande er tilmeldt Vesterhavs Basaren i Hirtshals Idrætscenter den 3. marts 2024, og der forventes over 1.000 besøgende.
Vesterhavsbasaren afholdes for 10. gang den 3. marts 2024; den første basar blev afholdt den 22. februar 2015.
- Der har aldrig været tilmeldt så mange stande, og det er positivt, da det tiltrækker mange besøgende, siger Marianne Agerholm, som er ansvarlig for hele arrangementet.
- Denne gang, den 3. marts, får vi også besøg af Cykelspecialisten fra Skagensvej i Hjørring, der vil udstille mange cykler, inklusive de nyeste elcykler, tilføjer Marianne.
Der bliver fyldt op med stande i hallen den 3. marts til Vesterhavs Basaren fra kl. 10.00 til 14.00. Foto: Jens Brændgaard
- Men der er også mange, der præsenterer håndarbejde og husflid generelt, så der er mange interessante stande på basaren.