Billede beskrivelse

Se videoen: Sådan lød det, da kor gæstede Børglum

20. juli 2023 kl. 06.00

Der var smukke toner i luften, da vokalgruppen Voqalis gæstede Børglum Kloster.

Vokalgruppen består af 10 yderst dygtige korsangere, som har givet adskillige koncerter i både ind- og udland, hvor de har begejstret publikum med deres stemmer og variation.

'Voqalis' ledes af organisten og musikpædagogen Lene Rom Frederiksen, og akkompagneredes til den godt halve time lange koncert på dagen af pianisten Ib Buchholtz Hansen.

Til koncerten i Børglum Klosters kirke havde man sammensat et velklingende program med blandt andet kendte og elskede sommersange, herunder 'Danmark, nu blunder den lyse nat'.

Halvvejs i koncerten overraskede man også med et anderledes arrangement af 'You'll Never Walk Alone', der blandt andet er kendt for tilknytningen til fodboldklubben Liverpool FC.

Efter de 10 planlagte numre, så gav man et ekstranummer med Alberte Windings 'Lyse nætter', hvilket skabte et dejligt punktum for en flot koncert, som bliver en af de sidste i kirken i dens nuværende stand.

Herunder kan du hører, hvordan det lød.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste