Populær fodboldskole slår deltagerrekord - igen
Knap har støvet lagt sig i SHI i Højene efter Dana Cup i uge 30 med mere end 300 nordmænd i Højene Hallerne, tæt på 400 frivillige og over 200 kampe på anlægget, før SHI var klar igen.
Det fortæller SHI i omtale.
SHI kunne nemlig i uge 31 med fodboldskoleleder Claus Pedersen og ca. 50 frivillige trænere afvikle en af Danmarks største fodboldskoler med 295 deltagende børn.
Ugen rummede fodboldtræning, leg, hoppeborge, hygge og fællesskab, og fredag blev det afsluttet med den traditionelle store vandkamp.
Fodboldskolen i Højene er yderst populær, og for fjerde år i træk slår man deltagerrekorden.