Billede beskrivelse

På med vandreskoene og smag på den lokale natur

07. oktober 2023 kl. 07.01

Vendsyssel Historiske Museum og Bente Jungquist byder i år for syvende gang velkommen til den årlige Signe Hansen Dagen.

Det sker lørdag 28. oktober kl. 10.00 til 14.00, fortæller arrangørerne i en omtale.  

Signe Hansen var gennem livet en passioneret dyrker af bjesken. Efter sin død i 1985 fortsatte Hirtshals Museum med at dyrke bjeskens kulturhistoriske betydning for Vendsyssel og ikke mindst Signe Hansens betydning for den lokale bjesk. Utallige er de varianter af bjesk, som Signe Hansen udviklede, og gennem årene er der udviklet endnu flere smagsvarianter – lige i Signes ånd.

Signe Hansen brugte ikke kun de plukkede urter og planter fra Hirtshals’ skønne plantager til bjesk. Hun anvendte dem også i sin madlavning og bagning.

Det er i denne ånd, at arrangørerne i år har valgt at sætte fokus på ”smagen af den lokale natur”. Under en frisk vandretur vil Jakob Kofoed Nielsen, naturvejleder hos Vendsyssel Historiske Museum, fortælle om egnede urter og planter til madlavning. 

Bente Jungquist vil dele anekdoter om Signe Hansen, og man vil kunne nyde innovative smagsprøver undervejs. Til sidst er der en smagskonkurrence med præmie.

Bag de innovative smagsprøver står ingen ringere end Hirtshals-kvinden Marian Hjermitslev (tidligere UNO Kaffebar). 

Find mere information om arrangementet på Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste