Billede beskrivelse

Nyt tilbud: Få fikset dine gamle ting eller tag en tur på kondicykel

24. januar 2026 kl. 19.02

HIRTSHALS: Ældresagen i Hirtshals har åbnet en ny reparations- og hyggecafé i Hirtshals Vaskeris multilokale ved siden af Møntvaskeriet på Skovvejen 15.

Reparations- og hyggecaféen er åben 3. tirsdag i hver måned, så næste gang caféen er åben, bliver det tirsdag 17. februar.

Billede beskrivelse

Formand Kirsten Jespersen og fortæller:

- Alle kan komme og få repareret småting, som ikke fungerer, og der er 4 til 5 personer på værkstedet i reparations- og hyggecaféen, som vil forsøge at reparere de ting, folk kommer med. Der må dog ikke være tale om, at vi konkurrerer med det professionelle erhverv, siger Kirsten Jespersen.

Billede beskrivelse

. Alle er velkomne, også selvom man ikke skal have noget repareret. Kom og hyg dig med andre folk fra Ældresagen, tag eventuelt en madpakke med sammen med en øl eller sodavand. Der er altid kaffe på kanden til alle, siger Kirsten.

Billede beskrivelse

I Hirtshals Vaskeris multilokale, hvor reparations- og hyggecaféen holder til, er der også mulighed for at spille bordtennis og dart, og man kan tage en tur på kondicyklen. Man kan også bare sidde og snakke med hinanden og hygge sig i et par timer.

Billede beskrivelse

- Man bestemmer selv det hele. Det vigtigste er, at man bare kommer forbi, hvis man gerne vil se og snakke med andre mennesker, siger formanden for Ældresagen i Hirtshals, Kirsten Marie Jespersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste