Billede beskrivelse

Nyt netværk vil udvikle Løkken som helårsby

Løkken har fået endnu et netværk, der vil udvikle byen. Foreløbig har 37 meldt sig ind.

17. august 2023 kl. 11.27

- Hvordan udvikler vi Løkken til at blive et endnu bedre sted at bosætte sig i og besøge?

Det spørgsmål er udgangspunktet for et nyt netværk "Løkken udvikler sig sammen", der består af en bred medlemsskare fra skolen, kirken, erhvervslivet, foreningslivet og private.

Netværket, der er nyetableret, har lige nu 37 medlemmer og har plads til endnu flere, siger Helle Glyø, der er en af initiativtagerne.

- Vi har afholdt de første møder, hvor bl.a. kommunens erhvervschef Ole Bendix deltog for at komme med input til en ny erhvervsstrategi for byen, ligesom vi har holdt møde med udvalgsformand Gry Nielsen for at få lagt en plan for at sikre muligheden for at på passet sine børn - hvilket lige nu kan være en udfordring med den store tilflytning, som Løkken oplever, siger hun.

- Netværkets næste møde er 23. august på Løkken Skole, hvor teknisk direktør Betinna Hedeby deltager for at sætte fokus på at sikre, at vi har byggegrunde, erhvervsgrunde og en lokalplan, der understøttes den udvikling, der er i Løkken, siger Helle Glyø.

Alle kan melde sig ind i det nye netværk - men der koster lidt.

- Det er et privat initiativ, og derfor er der en mindre deltagerbetaling. Man kan vælge at melde sig ind i netværket eller nøjes med at deltage på møder, som har ens interesse - og hvis man vil høre mere, er man velkommen til at ringe eller skrive til mig, siger Helle Glyø, som kan kontaktes på telefon 2276-2760 eller på mail: helle@glyoe.com.

- Der er i forvejen flere netværk i Løkken, men det nye har et mere bredt fokus end de andre og er etableret i enighed med bestyrelsen i Løkken.dk, som ser det nye netværk som et fint supplement til de øvrige. Og man kan jo sagtens deltage i flere netværk, siger Helle Glyø.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste