Billede beskrivelse

Nu strømmer vandet endelig i Strømgade

Byggeriet har besværliggjort færdslen i centrum af Hjørring i månedsvis, men nu er det nye vandløb endelig klar

02. december 2022 kl. 12.00
Opdateret 03. december 2022 kl. 10.50

HJØRRING: Torsdag den 1.december kunne indbyggerne i Hjørring endelig opleve det nye vandløb i Strømgade i aktion, da vandets forløb ned gennem render og bassiner i gaden blev testet for første gang.

Billede beskrivelse

Fornyelsen af Strømgade, som er en central strækning i byen, er lavet både med henblik på at forskønne gågaden ved at indrette et miljø, der indbyder til rekreativitet og ophold, men også med klimasikring for øje. 

De mange render og bassiner skal nemlig også opsamle vand og på den måde sikre gaderne i midtbyen fra stadigt stigende mængder regn.

Billede beskrivelse

Bettina Jensen fra Team Anlæg og bygherrerådgivning ved Hjørring Kommune fortæller, at man som udgangspunkt lader vandet i Strømgade løbe så længe vejret forbliver mildt, og der ikke er risiko for, at vandløbet fryser til og dermed udgør en fare for fodgængere.

- Vi ved, at arbejdet i Strømgade har været hårdt for de påvirkede forretninger i gaden. Derfor håber vi også, at vejret forbliver mildt, så vi kan have gang i vandløbet og forhåbentlig på den måde trække nogle mennesker ind i byen her i julemåneden, forklarer Bettina Jensen.

Billede beskrivelse

Byggeriet i Strømgade ventedes i første omgang færdigt inden jul, men udfordringer med det parkeringsdækket på Sct. Olai Plads har forsinket afslutningen af første etape af projektet, som nu i stedet ventes afsluttet midt i februar.

Læs også: Handlende vil hylde arbejdsmænd i gågade

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste