Livet her

Nu går vandet: Million-projekt indvies med badeænder, kage og konkurrence

Hjørring Kommune byder på en rask lille dyst, når Strømgade version 2.0 indvies

30. marts 2023 kl. 16:00
Opdateret 31. marts 2023 kl. 05:46

HJØRRING: Efter mange måneders arbejde og alternative vandreruter får de handlende og deres kunder nu gågaden tilbage.

Strømgade i Hjørring har været udsat for både forskønnelse og klimasikring, så byrummet bedre kan håndtere de massive regnskyl, der forventes i fremtiden - og lørdag 1. april er der indvielse fra klokken 10.30.

Et hurtigt tjek på vejr-app'en afslører, at der lørdag meldes om godt og solrigt vejr efter et par våde regnvejrsdage, så måske kan det lokke folk ud af busken.

Så løber vandet i Strømgade.

Der er dog også andet, som nok skal trække: I byens bassiner vil en masse badeænder boltre sig, og den borger, der kommer tættest på at gætte det samlede antal, vinder en konkurrence.

Desuden er der gratis kaffe og kage på Springvandspladsen, ligesom der er underholdning ved Art of Dance og musik ved Bitter Moon og Bagterp Blæseorkester. 

Krumme har ikke skiftet toget ud med gondoler, så dagen byder også på muligheden for en traditionel togtur.

Den samlede realisering af klimaprojektet forventes at koste i omegnen 36 mio. kr., hvoraf Hjørring Vandselskab finansierer cirka 20 mio. kr.

Anden etape af projektet - Jernbanegade, Mammutpladsen samt grunden, der tidligere husede politistationen - går snart i gang.

Se også
Fra gravko til helstegt pattegris: Handlende vil hylde arbejdsmænd i gågade
Se også
Millionrenovering ignorerer anbefaling og giver store problemer
Annonceret indhold

Nyeste