Naturmødet er i fuld gang og der er masser at opleve

Naturmødet i Hirtshals er i gang og fik besøg af statsminister Mette Frederiksen

11. maj 2023 kl. 19.00

Den ottende udgave af Naturmødet blev torsdag 11.maj åbnet af statsminister Mette Frederiksen.

Billede beskrivelse

Statsministeren lagde i sin åbningstale vægt på vigtigheden af at bygge bro mellem forskellige holdninger i naturdebatten.

- Fra politisk side kan vi lave lovgivning og skabe rammerne. Men hvis vi skal skabe den store forandring, have mere biodiversitet, mere natur, mere sammenhængende naturområder og mere vild natur i Danmark, så får vi brug for alle jer, der er samlet de næste par dage her på Naturmødet, sagde Mette Frederiksen til et fyldt telt.

Billede beskrivelse

Naturmødet er tre dage ( torsdag, fredag og lørdag)  med mere end 600 aktiviteter, debatter og oplæg med både fagligt og folkeligt indhold, og samtidig kan man besøge mere end 80 foreninger og organisationer, som har booket en stand på årets Naturmøde.

Billede beskrivelse

Det er første gang tidligere sundhedsminister og nuværende miljøminister Magnus Heunicke (S) deltager i Naturmødet. 

Billede beskrivelse

- Folk er så søde og vil drøfte alle mulige emner. Det er virkelig et spændende arrangement, hvor jeg kan møde folk, der ved en masse om natur. 

- Dertil kommer, at naturen her ved Hirtshals er fabelagtig flot. Jeg havde fornøjelsen af at løbe en tur i området her til morgen, sagde miljøministeren og svarede med et kæmpe smil, at han elsker sit nye job.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste