Seneste nyt
Billede beskrivelse

Borgmesteren: Naturmødet betyder meget for byen

29. maj 2026 kl. 09.00
Opdateret kl. 09.49

HIRTSHALS: Så blev Naturmødet officielt åbnet i Hirtshals af Naturmødets chef, Leif Lund Jakobsen, og borgmester Søren Smalbro.

Der var langt over 1.000 mennesker med til åbningen i den store Thunderdome på Sydvestkajen.

Billede beskrivelse

Naturmødets chef, Leif Lund Jakobsen, fortalte i store træk om Naturmødets aktiviteter, hvor borgere, organisationer, forskere, politikere og mange naturaktører er samlet for at diskutere fremtiden for dansk natur – og ikke mindst, hvordan ambitioner omsættes til konkret handling i Danmark.

Søren Smalbro, der også er formand for Naturmødets bestyrelse, fortalte ved åbningen, at det er godt for Hjørring Kommune og især Hirtshals, at man nu kan afholde Naturmødet for 11. gang i Hirtshals.

Billede beskrivelse

Naturmødet har et budget på omkring 6 millioner kroner. Heraf kommer 2 millioner fra staten, 2 millioner fra Hjørring Kommune, mens cirka 2 millioner kommer fra private fonde.

Naturmødet er også et stort folkemøde med op mod 30.000 til 40.000 gæster fra hele landet. Da vejrudsigterne for de tre dage ser så fine ud, bliver det formentlig det høje estimerede antal gæster, der besøger Hirtshals i løbet af de tre dage, arrangementet afvikles.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste