Morten sætter en ære i god kundeservice
HIRTSHALS: Hos Stanges Auto i Hirtshals er kundens ønsker altid i fokus.
- Vi udfører vores reparationer, så kunden er tilfreds. I vores branche er det vigtigt, at kunden har tillid til det, der bliver lavet på bilen, og så skal prisen på arbejdet være så rimelig, at kunden ikke får et chok, siger Morten Stange, der er indehaver af Stanges Auto.
- Kundebetjeningen – og dermed det, vi laver – skal altid være præget af stor gensidig tillid. Det er noget af det vigtigste for os og for vores kunder, siger Morten Stange, som glæder sig over at have haft et fantastisk godt år i 2025.
- Min søn Simon og jeg gør også vores yderste hver eneste dag. Der er ingen kunder, der skal forlade vores værksted uden at være fuldt tilfredse med det, vi laver, siger Morten Stange.