Vognmand sætter fokus på farlig trafik
Vognmand Per Ørum Jensen i Hirtshals tog et stærkt initiativ. Han gjorde børnene på Tornby Skole opmærksomme på farlig trafik. Og især højresvingsulykker med lastbiler var på dagsordenen for de 80 børn fra vuggestue og til 5. klasse fra Tornby skole.
-Jeg har igennem Brancheorganisationen for danske vejgodstransporter taget initiativet til denne udeundervisning af de mindste trafikanter, nemlig børnene, siger vognmanden Per Ørum Jensen.
- Vi skal undgå disse forfærdelige ulykker i fremtiden, det skal vi lære alle, om hvordan man gør, og det er naturligt at begynde med de mindste trafikanter, siger Per.
Oplæg fra tre
På Tornby Skole var der stillet tre store lastbiler op af vognmanden Per Ørum Jensen.
Her fik alle børn lov til at sidde oppe på føre sædet i lastbilerne, så de kunne få en fornemmelse af, hvor svært det kan være at se ned på vejen igennem sidespejlene .
Forinden havde både lærer Martin Mølgaard, politiassistent Michael Kongstad og vognmand Per Ørum fortaltom god færdsel og forsigtighed i trafikken. Og især om hvor vigtigt det er at se sig for ved lastbilernes højresving.