Selv om Ingemann har givet et afslag i prisen, ser det ud til, at han umiddelbart er kommet videre fra salget af sommerhuset med en gevinst i rygsækken. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager
Mennesker

Tv-kendis stryger pæn gevinst: Skyder sommerhus af i kystbyen efter blot halvandet år

02. juli 2022 kl. 11:00

LØNSTRUP: Det var ikke længe, den folkekære tv-vært Peter Ingemann nåede at eje sit sommerhus i den populære ferieby Lønstrup ved Vesterhavet, før det kom til salg i februar i år.

Han købte det nemlig i januar 2021, og nu – halvandet år efter – er det blevet solgt.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Tre en halv måned tog det at sælge det 55 kvadratmeter store træhus, der ramte markedet med et prisskilt på 1.475.000 kroner.

Dengang fortalte den tidligere Hammerslag-vært til sine næsten 190.000 følgere på Instagram, at sommerhuset skulle sælges, da de var på udkig efter noget større – dog stadig i Lønstrup.

Ingemann har da også være villig til at forhandle lidt om prisen. I hvert fald overtager de nye ejere nu nøglerne til den nordjyske feriebolig med et afslag på 45.000 kroner. Salgsprisen lyder nemlig på 1.430.000 kroner.

Selv om Ingemann har givet et afslag i prisen, ser det ud til, at han umiddelbart er kommet videre fra salget af sommerhuset med en gevinst i rygsækken.

Ifølge Boliga.dk købte den rutinerede tv-vært nemlig i sin tid ferieboligen med sin hustru Trine Rasmussen for 1.145.000 kroner.

Det betyder altså, at parret har tjent 285.000 kroner på halvandet år ved at købe og sælge ferieboligen (uden at tage højde for eventuelle forbedringer, de har foretaget i mellemtiden).

Du kan se Se Peter Ingemanns tidligere sommerhus HER

Nyeste