Mona Jensen.
Mennesker

Trofaste Mona: 50 års jubilæum ved Hjørring Kommune

03. november 2020 kl. 09:15

HJØRRING: Mona Jensen har arbejdet ved Hjørring Kommune i 50 år (Mona var var ansat i Løkken-Vrå kommune indtil kommunesammenlægningen) - og som om det ikke er imponerende nok, har hun kun været på to forskellige arbejdspladser i løbet af de 50 år.

Mona startede som husassistent på De Gamles Hjem i Vrå den 1. november 1970 og tog senere sygehjælperuddannelsen. Da de Gamles Hjem lukkede i 2013 flyttede Mona med til Svanelundsbakken og arbejder fortsat der.

- Mona er en meget flot og frisk dame, man kan ikke se på hende, hvor hårdt hun har arbejdet på ældreområdet i så mange år. Mona er meget arbejdsom og en, der altid når sine opgaver, selvom der er travlt. Derudover sørger hun for at der er pænt og ryddeligt omkring beboerne. Det er også Mona, der tit sørger for at der kommer blomster på bordene og at der ser hyggeligt ud. Beboerne er meget glade for Mona og er trygge når Mona er på arbejde. Mona har oplevet mange forandringer i den tid, hun har været på De Gamles Hjem og på Svanelundsbakken, og Mona er heller ikke en, der selv står stille. Mona er meget engageret i arbejdet og valgt til afdelingsMED, hvor hun kommer med mange gode inputs til forbedring af arbejdspladsen, lyder det fra Hjørring Kommune.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu