Billede beskrivelse

Trænere søges til Fortuna

11. april 2023 kl. 16.00

I Fortuna Hjørring har de en fælles ambition om skabe den bedste pige- og kvindefodboldklub i Danmark.

- Når vi siger Danmarks bedste fodboldklub, mener vi det - og her er alle vores medlemmer, frivillige og ansatte den vigtigste del af en engageret Fortuna-familie, hvor vi har et overordnet mål om at tilbyde vores medlemmer trivsel og kvalitet, lyder det i en pressemeddelelse.

- Derfor er vi altid på jagt efter de rigtige personer, som har lyst til at være tilknyttet klubben, og som kan tænke sig at bidrage til vores stærke fællesskab. Det kan være som træner eller frivillig leder på vores senior-, ungdoms- eller børnehold, fortsættes der.

- Vi tilbyder dig: Et anerkendende miljø, hvor du mindst får alt det tilbage, som du giver. Dygtige og engagerede trænere, ledere og spillere - som vil et fællesskab. Mulighed for sparring og personlig udvikling.

- Mulighed for uddannelse i forhold til din opgave. Mulighed for at dygtiggøre dig i en organisation og forening, hvor vi rummer såvel breddefodbold som elite, skriver klubben.

Hvis du har fået lyst til at være en del af klubben, eller du er blevet nysgerrig efter at vide mere om at være frivillig i Fortuna Hjørring, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Dorff på 30550513.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste