Her er panelet, som bestod af Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, Per Larsen, fra Konservative Folkeparti, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, Anne Honore Østergaard fra Venstre og Kristian Klarskov fra Moderaterne. Det var Morten Nørgaard Morthorst fra ejerkredsen på Fyrklit, der bød velkommen.
Mennesker

Stort vælgermøde i Hirtshals: Dette emne fyldte mest

17. oktober 2022 kl. 06:16

Der var mange spørgsmål fra salen til de fem politikere til vælgermødet på Fyrklit. Panelet bestod af Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, Per Larsen, fra Konservative Folkeparti, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, Anne Honore Østergaard fra Venstre og Kristian Klarskov fra Moderaterne.

Det var planerne fra European Energys om de mange kystnære havvindmøller ved Hirtshals og sydpå mod Lønstrup og Løkken, der var udgjorde størstedelen af debatten fra vælgermødet. Mange af spørgerne havde en holdning til, at vindmøllerne kunne genere udsigten til havs og dermed påvirke turismen i området.

Fiskeskipper Jan Voller mente også, at vindmøllerne ville genere fiskeriet voldsomt i et ellers smalt fiskeriområde, og det var der mange, der var enige med ham i. 

Turistchef Laila Zielke var også bekymret for, at det kunne påvirke turismen i området. Der er omkring 1,7 millioner overnatninger om året i området omkring Hirtshals.

Bæredygtigt fiskeri

Keld Ørum spurgte ind til placeringen af vindmøllerne og de påvirkninger, det kunne have på trafik og fiskeri samt på havnens drift i det hele taget.

- Man skal selvfølgelig have alle undersøgelser lavet i forhold til påvirkningerne fra møllerne. Det er vigtigt, at vi bliver bæredygtige i den grønne energi, men det er også vigtigt, at fiskeriet kan blive ved med at være bæredygtig, og det skal der fortsat udvikles på, svarede Fiskeriministeren Rasmus Prehn.

Der blev spurgt ind til elektrificeringen af vores godstog, og der blev spurgt til, om udviklingen i Nordjylland generelt går for langsomt.

Tidligere Borgmester i den gamle Hirtshals Kommune Knud Størup, sagde at-det er vigtigt at vi foretager os noget med den grønne energi, ellers sker der jo ingen ting, så der skal træffes nogle beslutninger i Hirtshals fremover.

Energi debatteret

Der var også forespørgsler om nye atomkraftanlæg, og om det er en mulighed i fremtiden. Her var svaret fra den politiske panel, at muligheden foreligger, men at det vil tage mange år, før der kan bygges anlæg med atomkraft. 

Fremtidens nye anlæg ville kunne blive lavet i en 40 fods container, og sådan et anlæg ville i bedste fald kunne levere strøm til 700.000 husstande, men generelt var både politikkerne og forsamlingen enige om, at der skulle arbejdes med solceller, vindenergi, biobrændsel og med tiden udvikle meget mere på brintløsninger til den tunge trafiks drift.

Formanden på Fyrklit var glad for, at der var så stor interesse for området, og han opfordrede politikerne til at handle på de vilkår, der giver de bedste resultater for hele vores område. Han afsluttede mødet med en stor tak til alle de fremmødte og takkede for de mange spørgsmål fra salen. 

Annonceret indhold

Nyeste