Stopper efter en menneske-alder: Kirsten og Allan giver menukortet videre til My
LØKKEN: Løkken Snackbar & Cafes ejere - Kirsten og Allan Andersen - valgte at stoppe ved udgangen af oktober, og kan nu se tilbage på et godt og indholdsrigt arbejdsliv.
Det hele startede med snackbaren, hvor der hurtigt kom mange kunder - og på opfordring udvidede man ti år efter start med cafe.
Det er et sted, hvor alle har følt sig velkommen - ikke mindst, fordi Kirsten har kombineret arbejde med hobby og sat en ære i at de besøgende har følt sig godt tilpas og genkendt når de kom igen. For mange turister har det været en del af ferien at spise på cafeen.
Menukortet havde fra start otte retter, men der er nu otteogtyve lækkerier at vælge imellem. De valgte retter er ikke opstået tilfældigt; der er klassikere, som altid har været der, men også nyt der er oppe i tiden.
- Til tider har det været hårdt i sæsonen - som starter i april og slutter i september - men glæden ved kontakten med gæsterne samt det gode samarbejde restauratørerne imellem er noget som har givet kræfter til dagens udfordringer, siger Kirsten.
Det glæder Kirsten og Allan, at den nye ejer My (mellemnavn) Le (efternavn) Kieu (fornavn) vil videredrive cafeen i deres ånd.
Kirsten og Allan bliver boende i Løkken i samme bygning, hvor snackbaren er placeret - en bygning, de ejer.
De glæder sig til at der nu mere tid til at slappe af, dyrke fritidsinteresser og bruge mere tit sammen med børn og børnebørn.